søndag den 22. december 2013

Hvor og hvornår skal dagen stå?

Ja, hvordan begynder man i det hele taget at planlægge et bryllup? Det er en stor begivenhed at planlægge, og resultatet skal bare være helt perfekt! Der er kun den ene dag. Og det er DAGEN i to menneskers liv. Og dagen skal også gerne række udover ens forventninger.

I kan ikke bare gøre, som der står skrevet på dette skilt.
I er nødt til sammen som par, at fortælle hinanden hvordan netop ens drømme er, omkring brylluppet.
Ellers bliver jeres bryllup aldrig helt perfekt.

Planlægningen begynder allerede i ens hoved, når manden har været på knæ. Ihvertfald for brudens vedkommende. Når hun har sagt ja, begynder en masse billeder at danne sig om, hvordan drømme brylluppet skal være. Kjole, sted, kirke, bordpynt. You name it. 

Det vigtigste sted at starte, når I kommer så langt og vil påbegynde planlægningen. Hvordan har I tænkt jer, at vielsen skal være? Kirke, rådhus, strand, udlandet osv. og ikke mindst hvornår? Når I er enige, så bestil allerede tid nu! 

Husk inden I bestiller tid og fastlægger den endelige dato for bryllup, så overvej allerede nu, hvor stort et budget I har. Og om hvor mange penge, I kan nå at spare op inden dagen. Er der råd til drømme brylluppet? Eller skal I udskyde det lidt mere? Eller vil I ud at låne til begivenheden? Så går det hurtigere, og I når hurtigt jeres mål. Til gengæld sidder I med en stor gæld bagefter. Og så skal I først til at betale tilbage. Så bliver det lige pludselig lidt træls det hele. Vi sparede selv det hele op. Det tog et år. Men nu kan vi læne os tilbage og tænke tilbage på brylluppet med god samvittighed. 

Vi valgte en kirkelig vielse. Hvis I vælger dette, så vær opmærksom på, at I ikke bare kan vælge alle kirker efter eget ønske. Den kirke vi blev gift i, tilhørte ikke vores eget sogn, og vi kunne kun blive viet der, fordi gommen blev døbt der.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar